|
Et kært ham har
mange navne . det gælder også for Geophagus steindachneri. Den har
igennem årenes løb haft navne som Geophagus magdalena. Geophagus
hondae og Geophagus pellegrini . De første navne er den
sandsynligvis blevet kaldt fordi den lever i Rio Magdalena området i
Colombia hvor også byen Honda ligger. For det sidste navns
vedkommende så er der her tale om en nært beslægtet art der lever i
den nordvestlige del af Colombia i Choco provinsen. [ under denne] I
mange år indtog denne fisk en særstilling blandt de sydamerikanske
cichlider, idet det var den eneste kendte ovophile mundruger på
dette kontinent . Geophagus steindachneri kom her til landet i
begyndelsen af halvfjerserne hvor den hurtigt blev opdrættet og blev
meget populær på grund af det lidt aparte udseende hannen har når
den udvikler den store røde pandepukkel . Hvor stor pandepukkelen
bliver, er i høj grad et spørgsmål om hannens sindstilstand . Efter
mine iagttagelser er det noget sexsuelt betinget for pukkelen bliver
altid noget større når der er optræk til leg. især hvis der er en
anden han i nærheden. Det er meget fascinerende at iagttage
Geophagus steindachneri hannens måde at gøre kur til en legemoden
hun, han svømmer rundt om hunnen med hovedet skråt ned mod bunden og
med læberne skudt fremad og nedad og med en pulserende bevægelse af
læberne. Hannen har en rød ægattrap i mundvigen. og under dette
rituelle indledende kurmageri sørger han hele tiden for at vise
hunnen denne plet for lige som at stimulere hende til leg.

Selve
legen foregår ofte over en sten eller trær men kan også finde sted i
bundlaget. hunnen afsætter 2-3 æg af gangen hvorefter hannen glider
hen over ægge som hunnen straks tager i munden, men om æggene
befrugtes inden de tages i munden eller mens de ligger på substratet
har der været nogen tvivl om , men jeg har iagttaget at hannen er
særdeles aktiv med at glide hen over æggene samtidigt med at hunnen
samler æggene op i munden. Efter endt leg går hunnen ca 15 dage
inden hun slipper ungerne ud første gang og i de næste ca 14 dage
vil hun tage ungerne ind i munden ved mindste fare. For at beskytte
hunnen mod hannens kurmageri er det at holde 2-3 hunner til en han
det mest ideelle. I Akvariet man holder Geophagus steindachneri i
bør ikke være mindre end 200liter .og må gerne være dekoreret med
trærodder. sten og planter bundlaget skal helst være mellemfint
grus.
Home |