Efter en vellykket rejse til Colombia i 1991 blev det hurtigt
aftalt, at vi i 1993 skulle ud på en ny rejse. til Sydamerika,
nærmere bestemt til Ecuador og Colombia, og det var blevet
aftalt, at vi skulle være 7 deltagere denne gang.
Rejsedeltagerne blev fra højre Alf Stalsberg, Gro Stalsberg,
Svein Martiniussen Norge, Tonny Brandt Andersen, Kaj Andersen
Danmark, Peter Lundin Sverige og undertegnede fra Danmark. Vi
fra Danmark tog fra Kastrup lufthavn den 3. februar kl. 9.10 til
Paris og her mødte vi de øvrige nordiske deltagere. Kl. 12.30
gik vi om bord på det Colombianske fly Avianca 747 og efter 11
timer over Atlanten, landede vi i Colombias hovedstad, Bogota.
Her skiftede vi til et andet fly til Quito i Ecuador og efter
her at have fået udleveret al vor bagage og fået vekslet penge,
tog vi et par taxies ind til hotellet.
Næste morgen stod vi
forholdsvis tidligt
op,
spiste
morgenmad og
pakkede bilerne. Vi
skulle ad vejen mod Esmeraldos og prøve at fange nogle
ungefødende tandkarper ved navn Pseudopoecilia festae. da vi var
ca. 20 km fra byen Quininde, standsede vi ved en lille bæk, hvor Alf Stalsberg tidligere havde været, så
han vidste at P. festae
fandtes her. Vi fangede også en hel del
af denne art. Vi havde jo en Poeciliamand med og hans interesse skulle også tilgodeses. da vi var nået op i nærheden af noget, der hedder Julcan, standsede vi og gik ned til det sted, hvor Alf tidligere havde set sværddragere, og de var der også i store mængder, store og med flotte farver. Vi fangede en del, som blev delt mellem dem af os, der ville have nogle med hjem. Her var også nogle fine tetra spec. og en plante, der ligner den, vi kalder Bacoba, en flot grøn plante, som stod der og blomstrede. Vi var et par stykker, som tog den med hjem. For mine planters vedkommende er de godt i gang med at sætte nye skud. det danske vand er nok også lige sagen for denne plante, biotopens vand var . 30 GH og havde en pH på 8,5. Vandets temperatur var 20 grader. Biotopen lå i en højde af 1740 meter over havet.
Bacopa fotograferet ved Juncal
Da vi var færdige med at fange sværddragere, var det blevet tid
til at drage tilbage til Quito. Vi skulle have byttet den ene
bil, der var noget i vejen med det ene hjul, det slog så meget,
at vi ikke turde køre resten af turen med det. Efter at have
fået fat på en anden bil, kørte vi hen til Hotel Cristal le
Plaza for at overnatte der, men der var optaget. det viste sig
dog, at der var et enkelt rum ledigt, hvor der kunne laves nogle
flere opredninger, så vi besluttede os for at tage det. Seks
mand og en kvinde i et værelse, men ingen problemer med det.
Selve rummet var noget at en oplevelse, der lå et tæppe på
gulvet, der var så fugtigt, at det næsten sjappede, når man gik
på det og da vi skulle ned under dynerne viste det sig, at de
var næsten lige så fugtige. der er jo så lige det, at Quito
ligger 2600 meters højde over havet og her er temperaturen ikke
så høj, så det var lidt koldt at komme ned i sådan en seng. Jeg
skal måske lige minde om, at vi var 6 mand og en kvinde om at
dele et toilet, og da der var flere, der havde dårlig mave, kan
man næsten tænke sig til, at det blev en ganske speciel nat.
Næste morgen skulle vi have noget morgenmad, dem der turde,
inden vi satte kursen mod byen Tena, som ligger sydøst for
Quito. Vi stoppede undervejs ved forskellige bække for at se, om
der var noget spændende, og der var altid maller og nogle
cichlider med det mærkelige navn Bujurquina samt en del
forskellige tetra. da vi nåede Tena, var det blevet aften og vi
tog ind på Hotel Mol, og her overnattede vi i 2 døgn, så vi
kunne komme rundt i omegnen og se på biotoper og fange fisk.
Vandrende Pind fotograferet ved Rio Toatzi På hotellet stod der et akvarium med bl.a. guppy og sort tetra, det viste sig, at hotelmor også er interesseret i akvarietfisk. Alf Stalsberg, der taler spansk, kom i snak med damen og hun fortalte om en bæk, hvor der var masser af guppy, og at der i Rio Tena er masser af maller og cichlider. Hun var meget venlig, så hun viste vej ned til Rio Tena, der lå ca. 500 meter fra hotellet. Her skulle vi gå ad en sti, til vi kom til en hængebro og så skulle vi gå over til en lille ø, som indianerne kaldte for kærlighedsøen, og det var vi slet ikke i tvivl om, da vi kom derover, for der var kvinder med børn i alle aldre plus de havde en i maven. Vi så lidt på lokaliteterne og besluttede os for et vende tilbage hertil senere. Hotelmor aftaler med indianerne, at de skal fange nogle fisk til os.
Vi gik så tilbage til hotellet, for et hente vores grej, og da
vi kommer tilbage til Rio Tena har indianerne fanget en del
maller, som lever på et stykke af floden, hvor bunden er
fuldstændig dækket af Sten og hvor der er en rivende strøm. Her
har mallerne lagt æg på den ene side af stenene og indianerne
har taget en del af de æg op sammen med alle mallerne. Vi køber
en del af de maller de har fanget. Næste dag kørte hotelmor med
os ud til guppy-biotopen, en ganske lille bæk med masser af vand
og en god strøm. Man kan godt forstå, at guppyen er blevet kaldt
millionfisken, for der var millioner af dem, et enkelt tag med
nettet og vi havde hundreder af dem. Da vi havde fanget guppy,
tog vi tilbage til hotellet for at pakke bilerne, for vi skulle
længere sydover til en by, der hedder Puyo, her besøgte vi bl.
a. en biotop, der lå ca. 5 km fra byen, og her fangede vi
Crenicichla lucius, Burjurquina, maller og forskellige tetra.
Vandet havde en pH på 7,2 en KG på 0 og en temperatur på 20,6 °
C. og lå 1130 meter over havet. En anden biotop i området var et
lille vandhul, hvor bunden var så blod, at vi sank i til op over
knæene. Bunden var meget lys, faktisk lignede det ler, men
vandets pH var 6, pH lå på 0 og KH ligeledes på 0 medens
temperaturen vor 22,9 grader c. Her var en masse tetra, og vi
fangede ca. 100 stk., som vi tog med hjem. Alf fangede nogle få
killifisk her.
Her fangede vi Pseudopoecilia festae. Vandet er grumset på grund af, der har gået nogle akvarister Her fra Puyo gik turen tilbage til Quito hvor vi havde bestilt værelser på hotel Cristallo La Plaza, så vores overnatning kunne forløbe lidt bedre end sidst. Men ak og ve, der var kun to værelser til 2 personer og et til 3 personer, og gæt en gang, det var os tre danskere, der fik 3 personers rummet og det var det værelse med de våde dyner. Puh ha, endnu en klam nat. Vi havde nu rejst rundt i Ecuador, som er et meget smukt land, i 8 dage. Vi havde kørt ind over store bjergpas, her krydsede vi bl.a. det højeste punkt i Ecuador, som ligger 3800 meter over havet, og her kørte vi igennem skyerne og luften var meget tynd og kold. Det var en stor oplevelse for en dansker. På vor vej igennem Ecuador krydsede vi ækvator flere gange, og vi så en masse forskellige flotte træer, planter og ikke mindst alle de flotte orkideer, der stod langs vejene i fuldt flor.
|
|---|
Så satte
vi kursen sydover til et sted, som hedder Aloag afstanden hertil
var ca. 22 km. Her drejede vi af og kørte vestover i retning mod
Santa Domingo De Dos Colorados. Efter ca. 72 km gør vi holdt ved
en flod ved navn Rio Toachi. Alf Stalsberg beslutter sig til at
hoppe i vandet for at se, hvad der er af fisk han fanger da også
hurtigt nogle Andinoacara rivulatus, alt imedens jeg farter rundt
på jagt efter nogle fantastisk flotte sommerfugle, og det lykkes
da også at indfange nogle forskellige typer med kameraet. Efter
nogen tid her fortsætter rejsen så mod Santa Domingo De Los
Colerados, hvor vi skal overnatte på Hotel Toachi, et rimeligt
pænt sted. Efter at have spist aftensmad med et par kølige
pilsnere til, er tusmørket ved at falde på og en fantastisk sang
kom i gang fra flere forskellige frøer og cikader, en herlig lyd
for en nordbo i den dejlige lune aften. 
desværre fik vi ikke nogen af dem med hjem til Danmark, da de simpelthen ikke overlevede, til vi skulle hjem. Svein Marthiniussen fik imidlerti
